![](https://i0.wp.com/ordmagikeren.dk/blog/wp-content/uploads/2023/09/2.jpg?fit=300%2C300&ssl=1)
Hvad laver en tekstforfatter?
Tekstforfatning kan være mange ting, men helt basalt handler det om at trylle med ordets stærkeste virkemidler. Dette fylder meget i min hverdag, hvor jeg spidser den digitale blyant for at sammensætte de rette ord, som du ønsker til dine kunder.
Jeg hjælper gerne med ordfortryllelser i mange forskellige former og størrelser.
Det kan være, du har brug for hjælp til at færdiggøre et blogindlæg?
Eller måske en række produkter, der skal bruge nye beskrivelser på din webshop?
Det kan også være, dine nyhedsbreve trænger til et frisk og magisk pust?
Men tekstforfatning bør ikke kun låses fast på digitale platforme. Det kan være et hvilket som helst trykt produkt, hvor ordet skal komme til sin magt.
Som selvudnævnt og selvudlært Ordmagiker hjælper jeg gerne med enhver tænkelig opgave. Jeg sætter pris på varierende opgaver lige så meget, som sproget varierer.
Har du behov for magisk ordassistance, kan du kontakte mig direkte per mail (michelle@ordmagikeren.dk) for at vores samarbejde kan få en flyvende start.