Vi blev ved med at sige, det ikke ville ske. Sandsynligheden for at det fandt vej til Danmark var ikke synderligt stor, der var ikke noget vi skulle bekymre os om. Ordet på alles læber var; Corona. Ikke øllen, som de fleste nok ville forbinde med det. Desværre var det en virus, som ingen endnu kendte meget til, andet end at den nu alligevel var ret alvorlig. Pludselig skete det som ingen troede eller regnede med ville ske, den spredte sig ud over Kinas grænser. Først til nabolande, så videre til Europa. Kort tid efter kunne vi i nyhederne herhjemme læse, at den havde nået til Danmark. Selvom det havde nået til Danmark, var der endnu ingen grund til panik. Det var kun et enkelt tilfælde. Som blev til et til. Og et til og så videre.
Hvad der ellers var en helt almindelig hverdagsaften, udviklede sig pludselig drastisk, da vores alle sammens statsminister, Mette Frederiksen, afholdt pressemøde og konsekvent lukkede ned for landet. Punktum slut.
Mere var der ikke rigtig at sige om det. Eller det var der, for der fulgte en hel del pressemøder efter det, som forklarede hvordan situationen udviklede sig, og ikke mindst hvordan landet mere og mere lukkede ned.
Ovenstående er sikkert en situation, hele Danmarks befolkning kan nikke genkendende til. Nogle endda i værre grad fordi de er blevet ramt af virussen, eller har venner/bekendte/famile, som er blevet ramt. Pandemien fik frit løb i landet, og folk gik amok og begyndte at hamstre toiletpapir – til den dag i dag, forstår jeg stadig ikke hvofor lige netop den vare. Hverdagen som vi kender den lukkede helt ned, alle skulle til at indfinde sig med en ny afskåret hverdag.
![](https://i0.wp.com/ordmagikeren.dk/blog/wp-content/uploads/2020/05/5AADD68F-53F1-4EF1-AF9D-947519C20016-1024x768.jpeg?resize=640%2C480)
For vores vedkommende betød det, at far måtte indrette et kontor på hjemmebiblioteket, og jeg var 100% fuldtidsmor hele dagen, hver dag. Pludselig skulle der tænkes kreativt. De to små krudtugler skulle underholdes og stimuleres hele dagen, også så de ikke forstyrrede far alt for meget i hans hjemmearbejde.
Heldigvis findes der mange gode inspirationskilder på det store internet, og ligesom mange andre, var det der, jeg søgte råd og tricks. Nethandlen herhjemme har aldrig været så populær og nem at gå til.
Udover alle de materialer og legeting jeg købte hjem, gik jeg også på udkig i skabe og skuffer efter diverse materialer, som man har til den almindelig hverdag. Det er hovedsagligt takket været Kristina bag Kriblekongen, at jeg har fundet min inspiration til lege med pigerne. Gudskelov, og heldigvis har pigerne også gerne vil lege med på de fleste ting, jeg har fundet på herhjemme sammen med dem. I stedet for at jeg ævler løs om de mange ting, har jeg lavet en lille video, hvor du kan se hvad vi har fået tiden til at gå med, i de godt og vel 2 måneder Danmark var lukket ned. Måske kan I selv finde inspiration i hvad vi har lavet.