Jeg er ikke selv bibliotekar. Jeg kender en frygtelig masse bibliotekarer – det lød lidt negativt. De bibliotekarer jeg kender, er selvfølgelig ikke frygtelige, de er vildt søde og enormt hjælpsomme. Hjælpsomme er stort set alle bibliotekarer, nogle mere end andre alt efter hvad man vil have hjælp til. Det var lidt et sidespor, for det jeg egentlig vil fremhæve er biblioteket og brugen deraf. Bibliotekerne ændrer sig hele tiden. Det er klart, for de skal følge med udviklingen og interessen fra folket, men essensen er der endnu, og det er bøger til alle.
Som barn brugte jeg biblioteket ufattelig meget. Jeg kunne næsten gå turen til og fra biblioteket og mine forældres hus med lukkede øjne. Eller som jeg foretrak det, med næsen dybt begravet i den seneste bog, jeg lånte med hjem. De lokale bibliotekarer vidste hvem jeg var, og selv som jeg blev ældre, og ikke nødvendigvis kom der så meget som jeg gjorde før, kunne de genkende mig. Jeg kan også selv genkende en eller to af dem den dag i dag, når jeg ser dem på andre biblioteker. For desværre skete der det, der ikke må ske med biblioteket i min hjemby – det lukkede. Min fødeby var åbenbart for lille til at biblioteket kunne forsætte, hvilket var enormt synd. Jeg tilbragte mange timer på det bibliotek, og har mange gode minder både fra min tid på det fysiske bibliotek, men især fra alle de rejser jeg tog på igennem de bøger jeg fandt der.
![](https://i0.wp.com/www.mhlindberg.dk/mao/wp-content/uploads/2020/03/5E1B79D2-C660-45A1-B206-A74493E2C1FE-1024x768.jpeg?resize=640%2C480)
![](https://i0.wp.com/www.mhlindberg.dk/mao/wp-content/uploads/2020/03/14B26F33-5589-4E10-A780-711F0E7F1827-1024x768.jpeg?resize=640%2C480)
![](https://i0.wp.com/www.mhlindberg.dk/mao/wp-content/uploads/2020/03/8EE71279-AFE6-476E-86E2-0D321A63BAA9-1024x768.jpeg?resize=640%2C480)
Nu bor jeg i nabobyen (Vodskov i Nordjylland), som er en del større og her er der heldigvis stadig et bibliotek, og et ret godt et af slagsen, størrelsen taget i betragtning. Vi er tit på besøg dernede, og børnene elsker at kravle på de store trapper, både indenfor eller i det indrettede børnehjørne som er lige præcis i børnehøjde med alt. Jeg er glad for at kunne præsentere mine børn for det indblik biblioteket kan give. Både i bøgernes verden, men også i de mange andre ting, der foregår dernede. Det er nemlig sådan, at vores bibliotek er en del af den lokale idrætshal. Samtidig med vi er nede og låne bøger, kan børnene kigge gennem vinduet og se de større børn spille håndbold eller hvad der nu sker nede i hallen. Vi kan godt finde på at gå en tur på biblioteket, bare for turen skyld. Vi behøver ikke at skulle låne eller aflevere nogle bøger, det er kun en bonus hvis vi finder nogle bøger med hjem. Det er lige så hyggeligt, at tilbringe lidt tid dernede med det ’nye’, spændende legetøj og kigge på de mange andre børn. Eller bladre alle bøgerne igennem på en gang!
Det er vigtigt at huske, at biblioteket ikke udelukkende er til for at låne bøger med hjem, selvom det er deres primære funktion. De lokale bibliotekarer arrangerer også mange forskellige tiltag, for at sprede budskabet om litteratur og/eller kultur, og der kan man altid tjekke kalenderen fra sit lokale bibliotek. Hvad der er endnu vigtigere at understrege, er nok det faktum, at vi alle sammen kan låne bøgerne helt gratis! Hele vores liv, uden nogensinde at skulle betale for alle de bøger vi gerne vil låne. Medmindre vi selvfølgelig konstant afleverer dem for sent, så bliver bøderegningen desværre bare større og større. Hvis man ikke konstant afleverer for sent dog, er det helt gratis. Det kan vi takke Folkebiblioteksloven for.
![](https://i0.wp.com/www.mhlindberg.dk/mao/wp-content/uploads/2020/03/7753718B-8FAB-4753-A1BC-97B87AEBEC35-1024x768.jpeg?resize=640%2C480)
![](https://i0.wp.com/www.mhlindberg.dk/mao/wp-content/uploads/2020/03/C6D6F749-B8E9-409D-B29B-90A1A50BD770-1024x768.jpeg?resize=640%2C480)
Indført i 1920 blev det per lovkrav, at alle landets borgere, ung som gammel, skal have mulighed og rådighed til at kunne tilegne sig oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det hele står selvfølgelig meget politisk, og du er velkommen til at læse hele loven igennem her. Hvis du ligesom jeg, ikke lige har en desperat trang til at læse lange politiske tekster, så kan jeg fortælle at essensen af loven handler om, at biblioteket og dets indhold skal være til rådighed for alle. At biblioteket har ansvar for at fremme de kulturelle materialer, det være sig i litteraturformat, musikformat eller andre kulturelle formater, der sidenhen er blevet opfundet. Jeg syntes de har formuleret det ganske godt selv, så uden at omformulere alt for meget, vil jeg blot understrege at bibliotekernes ” formål skal opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet i udvalget af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende.”
![](https://i0.wp.com/www.mhlindberg.dk/mao/wp-content/uploads/2020/03/D33E513D-FDB3-495A-A52F-FA67D90F2CFB_1_201_a-1024x673.jpeg?resize=640%2C421)
I morgen, den 5. marts, er det biblioteksdagen hvor denne lov helt officielt trådte i kraft. Det markeres rundt om i landet med forskellige arrangementer, hvor landets bibliotekarer opfordrer alle til at bruge deres bibliotek. Jeg vil hermed gøre det samme. Undersøg hvad dit bibliotek har planlagt for i morgen, og se om du ikke kan komme afsted. Desværre kan jeg ikke selv deltage i morgen, men jeg tager derned enhver anden dag og læser i en bog, eller låner en med hjem, eller afleverer en stak vi har haft glæde af herhjemme i et godt stykke tid. Under alle omstændigheder vil jeg bare synge en sang for landets biblioteker og dets bibliotekarer – I gør alle et godt stykke arbejde, og min ungdom ville ikke have været den samme foruden. Jeg er taknemmelig for alle de rejser I sendte mig på. Jeg glæder mig til at I kan sende mine børn på de samme eller nye rejser, hvis jeg selv skulle være forhindret i det. Tak fordi I spreder det boglige budskab og bliver ved med at gøre det, også selvom vi bliver ved med at stille underlige spørgsmål om alt og intet.