Hvert år fejrer vi kvinder jorden rundt. På en helt særlig dag, nemlig i dag den 8 marts, som er Kvindernes Internationale Kampdag. Men burde vi ikke fejre kvinder hver dag hele året rundt? I min optik bør alle fejres hver dag, uanset køn. Mændene har selvfølgelig deres egen kampdag senere på året, men jeg hævder stadig, at vi bør huske at fejre hinanden hver dag. Eller i det mindste minde os selv om, hvorfor det er, at vi har disse Kampdage. For historisk set har vi længe haft brug for dem, men i den moderne verden vi efterhånden lever i, så burde de snart ikke være nødvendige. Eller måske rettere sagt, så kan vi ønske os en verden, hvor den slags mærke- eller mindedage ikke bør være nødvendige.
For hvad har denne dag til formål, andet end at minde os om, at kampen ikke er ovre? Vores kampdag – for ja, surprise, jeg er kvinde og betragter mig som sådan – blev i sin tid fastlagt for at sætte fokus på kvinders stilling i verden;
“I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer i hvert land arrangerer de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første række skal bruges som agitation for kvindevalgretten.”
De første mange år var det en kamp om at komme så tæt på lige fod med mænd som overhovedet muligt. Historisk set er kvinder længe blevet betragtet som mandens ejendom. En ejendom som manden kan gøre hvad der passer ham uden synderligt store konsekvenser. Den tid er heldigvis forbi i størstedelen af verden, selvom nogle dele af verden desværre stadig læner sig tæt op af den holdning.
I Danmark er vi forholdsvis heldige efterhånden at have opnået det, der ved første syn ligner ligestilling. De sidste 1000 år har udfordret patriarkatet og flyttet kvindernes stilling tættere på lige fod med mændene, men jeg kan som sagt kun tale på Danmarks vegne. På nogle områder står vi forrest i rækken af gode eksempler, mens andre dage kan vi blive vist længere tilbage i rækken på grund af dårlig opførsel.
![Michelle holder en stærk arm op foran en række af bøger i pose som Rosie the Riveter.](https://i0.wp.com/ordmagikeren.dk/blog/wp-content/uploads/2021/03/4C132B32-F6E1-4D47-98D5-A0E08C8176CB-1024x1024.jpeg?resize=512%2C512)
Men af gode eksempler bør vi fremhæve lovliggørelsen af prævention (1880-ish), som betød, at begge køn kunne nyde hinanden inden et potentielt ægteskab. Før det blev en kvinde uden sin uskyld betragtet som ødelagt, og ikke værdig til et ægteskab. Selvom denne ligestilling går langt tilbage, så findes der desværre stadig steder og personer, som er af den gamle holdning. Som sagt, verden er ikke perfekt, men Danmark har taget nogle af skridtene. For eksempel igen i 1915 med kvindernes valgret, så alle aldersmæssigt myndige borgere fik stemmeret, uanset køn. Alligevel skal vi op til omkring 1926 før mændenes totalitære bestemmelse i hjemmet blevet afskaffet, eller måske nærmere neddegraderet ved lov.
Den positive fremgang for alle kvinder (og mænd)
Andre vigtige elementer til fordel for ligestillingen var den fri adgang til graviditetsprævention og senere fri abort i 1973. Disse betragtes af mange som særdeles vigtige. For at opnå ligestilling som kvinde handler især også om at have kontrollen og ejerskabet over sin egen krop. Hvilket ikke altid har været tilfældet. Igen skal vi tilbage til fordums tid, hvor kvinden gik fra sin fars hjem til sin husbond, blot for senere at sætte x antal børn i verden og udvide den cirkel af babyproduktion. Heldigvis har Danmark igen været et godt eksempel, og sidste år fik vi gennemført og underskrevet en samtykkelov. En lov som alle kvinder har afventet dommen over, og som kommer til at få stor betydning for fremtidige domsafsigelser, det er jeg ikke i tvivl om.
I løbet af de sidste 20-30 år har Danmark indført en Ligestillingslov, som er blevet ændret og justeret løbende, som der er opstået problemer.
”Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane.”
At denne lov er blevet justeret efterfølgende x antal gange, det vidner bare om, at vi aldrig bliver helt færdig med at opnå ligestilling. For det gælder ikke kun for kvinder. Det går skam begge vej. Der er stadig områder, hvor kvinder ikke har opnået 100% ligestilling med mænd, men der er uden tvivl også områder, hvor mænd ikke har 100% ligestilling med kvinder. Ligestilling vil altid være en kamp, uanset hvilket køn man er eller betragter sig til at være. Og det vil altid være noget, som vi ser op til og gerne vil have, men som vi måske kun kan opnå på nogle punkter. For så længe verden bliver ved med at kæmpe videre for ligestilling, så er målet ikke nået. Så længe der er konkrete behov for at lave love, som for eksempel samtykkeloven, så findes der ikke 100% ligestilling. Og måske er det derfor, at der på dage som i dag bliver sat lidt mere fokus på det. Så vi kan forsætte med at kæmpe for det året rundt. Måske sådan en kampdag som i dag er med til at give det skud energi, vi har brug for, til at kæmpe videre for den ønskede ligestilling.