Hvad kommer til at stå tydeligst i din hukommelse fra 2020?
2020 har budt på utroligt mange overraskende ting. De fleste af dem havde ingen af os regnet med, eller håbet på. De fleste af os kommer nok til at se tilbage på 2020 med en stor rynke i panden. Minderne fra 2020 vil for de fleste heller ikke være de fedeste grise i stalden. Derfor kan det være rart at se længere tilbage, og mindes et år eller en begivenhed, som står stærkt i de positives tegn.
Et sådan minde dukkede op for mig, da jeg en dag sad og kiggede mine minder igennem på Facebook. Jeg blev glædeligt mindet om min allerførste tur til London, for hele 12 år siden. Min første tanke var om alle de minder, som den første tur har med sig. Dernæst på alle de andre gange jeg har besøgt byen i løbet af de 12 år. Slutteligt og lidt vemodigt kom tankerne om, hvornår det bliver muligt at besøge byen igen.
For jeg længes efter London og den engelske charme. Jeg længes efter de mange indtryk man får bare ved at gå en tur gennem Hyde Park, eller på kryds og tværs mellem de mange små sidegader. Jeg har næsten ikke tal på, hvor mange gange jeg har besøgt den by, og den føles som et andet hjem. Jeg kaldte den sågar for mit hjem i et halvt år i løbet af min universitetstid. London vil altid have en speciel plads i mit hjerte, og trække en del længsel med sig.
![](https://i0.wp.com/ordmagikeren.dk/blog/wp-content/uploads/2020/11/B955FA2B-0100-4D43-8CC1-9C4555B85345-1024x768.jpeg?resize=640%2C480)
I løbet af min universitetstid boede jeg knap et halvt år i London. Så centralt som det næsten kan blive i Westminster området, med kun få minutters gang til Big Ben eller St James Park med Buckingham Palace. Jeg har kørt utallige gange i tuben, og kunne næsten alle busdialogerne for buslinjerne. Selvom min studiebolig ikke var verdens fedeste, så var oplevelserne det helt bestemt (Jeg kan huske hvor meget jeg frøs hver nat, fordi bygningen slukkede for varmen om natten for at sparre penge, og jeg har altid været en kæmpe frossenpind.). Både dem jeg fik rundt omkring i byen, når jeg var heldig at opdage nye steder. Eller de ekskursioner udenfor byen jeg også var på. Jeg fik endelig set Stonehenge for eksempel. De mange indtryk og oplevelser fra min tid i storbyen er klart dem, som jeg altid vil se tilbage på, og blive glad på ny over.
Af årsager jeg ikke kan forklare har London altid haft en særlig plads hos mig. Jeg har altid været betaget af storbyen og dens mange byområder. Jeg er altid fascineret over hvor forskellig byen kan være, bare ved at gå 10 minutter i den ene eller den anden retning. Der findes så meget historie i hver bydel, og meget kan man se på bygninger for sig selv. I løbet af årerne og med mine mange besøg i bagagen har jeg også læst en hel del litteratur om byen, ikke mindst for at lære en masse om Londons historie. Jeg har derfor samlet en liste af fiktion- og fagbøger om London, i tilfælde af, at I også har behov for en dosis storby i disse tider. De fleste på listen har jeg læst, mens andre er bøger, jeg godt kunne tænke mig at læse.
![](https://i0.wp.com/ordmagikeren.dk/blog/wp-content/uploads/2020/11/Klassikeren.jpg?resize=640%2C480)
Jeg vil rigtig gerne høre, hvad dit forhold er til London? Eller om du har nogle bøger, som kan tilføjes til listen.